Sådan laves
mine papirklip
Fælles for alle mine papirklip er, at de udspringer
af mine håndskårne designs, og at der er lagt
stor kærlighed i hvert eneste motiv. Læs mere om
mine forskellige typer af papirklip herunder.
Signatur papirklip
Håndskårne papirklip i eksklusivt papir og lavet i begrænsede oplag. Signaturklippene laves ikke på bestilling, men kan kun købes, når de færdige papirklip sættes til salg.
Unika papirklip
Hvert motiv er helt unikt og når det er solgt,
findes det ikke igen. Håndskåret i eksklusivt
papir med kærlighed til det unikke udtryk.
Kollektionsklip
Mine kollektionsklip er skabt med tanke på at gøre papirklip tilgengængeligt for flere.
Hvert motiv begynder som et originalt, håndskåret papirklip, som jeg efterfølgende tegner op digitalt. Selve udskæringen sker herefter på min lille skæremaskine, mens hver enkelt klip stadig færdiggøres i hånden, når det limes på baggrund med stor præcision.
Det er altså en anden proces end mine håndskårne værker, men der ligger stadig både design, håndværk og tid bag hvert enkelt papirklip. Ved at bruge maskinen til selve udskæringen sparer jeg tid, og det gør det muligt at tilbyde kollektionsklippene til en lavere pris.
Hvis du klikker her kan du se en video af, hvordan mine kollektionspapirklip bliver til.